4)  Udviklingsplan   -  et landdistriktsfyrtårns udviklingsplan 2009/2010

Vi har nu beskrevet vort sogn og vor by i et historisk rids, vi har udarbejdet en statusbeskrivelse anno 2009 og har tilladt os at drømme drømme om by og sogn om 10 år.  Nu vil vi blive mere kontante og konkrete. Vi tager fat i oktober måneds borgermøde, koncentrerer os om dette mødes opsamling og afslutningsfase og gør udsagnene derfra tydelige, sætter udviklingsplanområder og udviklingsnavne på med hovedgrupper og undergrupper. Denne udviklingsplan skulle gerne danne udgangspunkt for helt praktiske gøremål i den efterfølgende handleplan.

1)      Bosætning.

Vi ønsker en boligmasse, hvor selveje, andelseje og leje er blandt mulighederne. Og så ønsker vi en naturlig og nødvendig renovering af den bestående boligmasse og et nybyggeri, hvor meget forskellige grundstørrelser kan tilgodese de mangeartede bolig- og livsudfoldelses-muligheder en fantasifuld befolkning kan ønske sig. Altså storparceller med mulighed for dyrehold, miniparceller uden haveforpligtigelser og kolonihaver til dem, der ønsker mulighed for økologiske grønsager og det fællesskab, der kan opstå her omkring.

Landsbypedellen betjener den del af befolkningen, der har behov for hjælp til pleje af udendørsarealer og til småreparationer i hjemmet. Måske kunne almindelig rengøring også organiseres ad den vej for ældre og svagelige.

Forsøg med fælles energiforsyning fra solenergi, jordvarme og varmepumper etableres i Sildalområdets boliger og kan evt. senere udvides til hele byen.

2)      Mennesker  /  generationer.

Sognet forventes at forøge sit indbyggertal  og målet er, at ved næste generationsskifte har befolkningstallet rundet de 1300. Et velfungerende  børnecenter:   børnehave / skole / SFO  er en forudsætning for vækst. Dagligvareforretninger i nuværende omfang dækker befolkningens dagligdag. Håndværksvirksomheder servicerer befolkningen på udmærket vis og byens byggemarked tilgodeser håndværkeren såvel som ”gør det selv” folket. Eksisterende fælleslokaler i skole, præstegård med konfirmandstue, hal med fritidslokaler, missionshus og udendørs faciliteter som sportsarealer og park udgør alle brugbare og nødvendige fælles fora for sognets mangfoldige foreningsliv og for grupper og enkeltindivider. Der er brug for en udbygning af motionsmuligheder indendørs såvel som udendørs til individuel styrkelse og pleje af alle aldres kroppe. Sundhed  - psykisk såvel som fysisk - prioriteres højt – så højt, at vi her tildeler dette område et selvstændigt afsnit:

3)      Aktiviteter  /  Sundheds – tema.

Den lokaltforankrede idrætsforening - AIF -.opfordres til at  gå i gang med etablering af en motionsafdeling - indendørs såvel som udendørs - for udøvere i alle aldre. Naturen eller de store skov- og hedeområder, som omkranser vort sogn, kan udnyttes yderligere og tydeligere. Vi nævner nogle områder eller interessefelter:  Kørsel med hestevogn, ponyridning, orienteringsløb evt. med gps, mountainbikecykelsti eller bane, acrobaticbane eller tarzanbane i skovens toppe, rapelling, kanosejlads på åen.

I Arnum Park kunne aktiviteterne udvides med overrisling af skøjtebane med belysning, motionsredskaber i træningspavillioner og en danseestrada.

Fællesspisninger i forsamlingshus (vinter) og grillhus (sommer) forsætter og forøges.

Bogbus etableres i Haderslev Kommune eller udlån /udleveringssted og afleveringssted for bestilte bogmaterialer over IT nettet etableres i vor by.

4)      Erhverv.

I forhold til befolkningstal er der mange industri- og montage arbejdspladser i sognet.

Det lokale erhvervsliv synes sundt og stærkt  -  dette vedligeholdes ved sloganet:  ”Handl lokalt og opnå bonus”   Vi mangler i vor by en dame- og herre frisør og en ugentlig fiskemand med standplads i fast tidsrum.

En højskole er under etablering og opbygning i den tidligere  ”æ lejr” i Stensbæk. Den holistiske Højskole starter i sommeren 2010 med de første ugekurser. Den skal støttes såvel moralsk som arbejdsmæssigt, hvor det er muligt.

5)      Infrastruktur  og  tilgængelighed.

Erhversvgrundene  og  dermed erhverslivets til- og frakørselsveje skal ændres og forbedres  -  helt konkret bør der etableres ny forbindelsesvej fra Nordvangsvejs østlige udmunding over Kongevej til Kastupvej.

Cykelstier bør anlægges på vejsiden af Kongevej mod Tiset, hvor Kongevej allerede er forsynet med cykelstier.

Stisystemet udbygges og forbindes med stisystemer mod nord i Tiset / Enderupskov og mod syd i Lindet Skov. Stisystemer er velegnede til den bløde trafik: Gående og cyklende såvel for motionister som for turister og i hvert fald for naturelskere.

Tilkaldebus bør opbygges / udbygges som en del af Sydbustrafiknettet:  ”Tomme busser buldrer mest”  -  ”små publikumsmålrettede busser arbejder lydløst”.

En pengeautomat skal findes i vor by - byens handlende skal i dag opfylde den funktion, som en automat naturligt ville udføre.

6)      Turisme.

Er Danmarks 3. vigtigste erhverv turisme ?  Så må vi udbygge i ”indlandet”. Hvad gør vi i vort sogn ?  Her er nogle forslag:   Skoven og Gelsåen tænkes sammen omkring f.eks. lystfiskeri, sejlads og udlejning af både, shelters eller overnatningspladser etableres, vandrestisystemer tydeliggøres og forbindes. Feriehuse tænkes ind i ”kanten” af naturen - kan måske kombineres med højskoledriften.

7)      Bygninger / ”Det æstetiske øje”.

I Arnum by ligger der flere bygninger, der tidligere har tjent andre formål. Byens ”æstetiske øje” kunne dvæle lidt her. Kunne disse bygninger tjene nye formål:

Beboelse, fælles formål, lokalhistorisk arkiv, motionscenter, foreningshus, osv.

Gennem by og park løber en dejlig bæk - den er  l i v givende, men den trænger til vedligehold.

Her midt i vinteren 2010 eller i januar, hvor byen er begravet i sne, kommer tænkningen igen omkring den fællesskabets landsbypedel:  Kunne en fælles fejemaskine have hjulpet på problemer med rydning af vore fælles fortove ? Et landsbyfællesskab / et sognefællesskab med egne midler kunne med stor fordel løse mange forskønnelses- og vedligeholdelsesopgaver, hvis en landsbypedel kunne være til stede.

Byen forskønnes af indgangsportaler og blomsterkummer. Flere dejlige grønne områder i byen kunne ”springe” i øjnene, hvis et springvand hjalp til.

-          og så har vi ”de flyvske ideer”:  Renovering af den gamle mølle og et stort ”drivhus” eller et overdækket kulturtorv mellem købmanden og forsamlingshuset.

8)      PR.

- men hvad er der ved at have ”et knaldgodt tilbud”, hvis ingen kender det ?  Eller hvordan markedsfører vi vort sogn og vor by ?

Her er hvad vi bl.a. vil:

En forbedret skiltning:  Vejskilte - skiltning på stier og kort.

Blomstrende landsbyer er en landsdækkende ”smileyordning”der er igangsat i slutningen af 2009. Arnum forventes at have mindst 2 blomster ved sin indkørsel.

Arnum markedsføres i TV Syd reklamer ved sine 2 årlige hestemarkeder.

Eksisterende og nye stier bliver del af de landsdækkende Margueritruter og foldere herom runddeles og ajourføres på turistkontorer, internet, biblioteker.

www.Arnum-net.dk  gøres kendt, som stedet, hvor man søger.

Landsby - logo søges, besluttes og gøres kendt.

Årets landsby i Haderslev Kommune er et mål.