Du er her >Lokalhistorisk Forening> Jernbaner 1904

Den 23. febr. 1898 besluttede kredsjernbanekommissionen at bygge fire nye småbanelinier, bl.a. de vestlige strækninger mellem Toftlund, Gramby og Skærbæk via Arnum.

De vestlige dele af Haderslev amts jernbaner, nemlig strækningerne Gramby – Arnum, Toftlund - Arnum og Arnum – Skærbæk blev påbegyndt i novb. 1909.

 Den 15. sept. 1910 åbnede driften mellem Gramby og Toftlund.

Bygning af Arnum Banegård ca. 1910.

Den 13. novb. samme år fulgte Gramby-Arnum, og endelig den 1.april 1911 var Arnum-Skærbæk klar.

Herefter havde "Kleinbanen des Kreises Hadersleben" i alt 206,724 km smalspor.

Efter d. 20. maj 1920 hed banerne Haderslev amts jernbaner – forkortet HAJ. På strækningen mellem Toftlund og Arnum lå stationerne Stenderup, Graulund, og Højrup. Mellem Arnum og Gramby lå Tiset. Mellem Arnum og Skærbæk var ekspiditionsstederne: Spandet, Spandetgård, Fjersted, Roager, Øster-Åbølling, Frifeldt, Ullemølle og Ulleruplund.

Arnum Banegård.

1926 begyndte en epoke for HAJ, da mergeltransporterne begyndte dette år. Mergel havde en stor betydning for den forbedring af landbrugsjorden, der foregik i slutningen af tyverne og trediverne. Mergelbyerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager. Herfra kørtes mergelen, læsset på åbne godsvogne, eller særlige mergelvogne ud i hele amtet. Ofte tømtes vognene direkte ud på marken, eller der var lagt primitive spor ud fra banestrækningen til modtageren.

Men alting får en ende, en epoke var ved at være slut.

Med stadig dårlige regnskaber, og begyndende problemer med sporet på de ældste strækninger var det slut med kleinbanen.

Den 21. maj 1937 kørte sidste tog fra Skærbæk og den 24. juni 1939 var sidste driftsdag på Haderslev amts jernbaner. Kildemateriale: Niels Jensens bog om Sønderjyske jernbaner.

Haderslev onsdag den 17. august  1904:

Antallet af deltagere angives forskellig i et referat i "Schleswigsche Grenzpost" og i en os tilsendt beretning. De fremmødte syntes for en stor del at have bestået af gårdmænd og indvandrede. Dette fremgår alene af ordskiftet.

 Overgrænsekontrolør Weiche fra Spandet åbnede mødet og gav ordet til: Gårdejer Vilhelm Schmidt fra Spandetgård, som henviste til, at banen navnlig ville være til nytte for byerne Højrup, Spandet og Roager. I disse kommuner var der også stemning for projektet. Moritsen, Frifeldt, Foreslår linien Toftlund – Skærbæk som den billigste. Pastor Fischer, Højrup, ønsker Toftlund som udgangspunkt. Overgrænsekontrolør Weiche nærer samme ønske, da man vestude ikke har nogen forbindelse med Gram. Kroman Blohm fra Gånsager kro foretrækker en linie over Gånsager da denne navnlig vil komme tørvefabrikationen og karpeavlsselskabet til gode. Weiche foreslår retningen fra Toftlund over Arnum, Spandet til Brøns eller Skærbæk som endestation. Schmidt, Spandetgård, opfordrer de to tilstedeværende kredsdagsmænd Timmermann og Bennetzen til at tage ordet for at oplyse om småbanesagen. I Mærsk, Øster-Åbølling, ønsker en redegørelse for, hvad anlægget turde koste.

Dette er i en sammentrængt form en gengivelse af de første udtalelser efter det tyske blad i Haderslev.

Derefter gaves ordet til kredsdagsmand og medlem af småbane kommissionen. Bennetzen. Skjoldager, som efter en beretning til nærværende blad oplyste, at Haderslev amt har en småbane gæld af 4mill.mark, som årlig skal forrentes og afdrages. Desuden haves fra Provinsen (Provins banken) et lån af 2 – 21/2 mill.mark, som kun er rentefri de første 5 år. I det tilfælde at banen blev bygget, ville Højrup kommune alene få en banelængde på 7 km. Af omkostninger ville kommunen selv komme til at udrede de to tredjedele, hvilket ville blive en stor byrde.

Endvidere henviste taleren til de betydelige udgifter til banegårdene, hvis opførelse kommunerne selv skulle afholde. Dertil kom den årlige andel i kredsens øvrige småbanegæld. Af hensyn til kredsens store gæld turde kredsdagen stille sig afvisende overfor projektet. Schmidt, Spandetgård, henviste ifølge "Schleswigsche Grenzpost" til, at vestegnen måtte bære sin andel af omkostningerne ved anlæggene mod øst. Derfor burde man fortsætte arbejdet for projektet, der ville gane Vesteregnen.

 Bygmester Poehlemann, Skærbæk, udtaler, at beboerne på vesteregnen med hensyn til anlæg af småbaner er blevne behandlede som stifbørn. Kontrolør Weiche angriber en artikel af hjulmager Jessen i Skærbæk i nærværende blad. Embedsmændene måtte også bære deres del af omkostningerne. Bennetzen henviser til. At østeramtet er tættere befolket. Waje, Spandet, mener, at til gengæld vil anlægget blive billigere vesterude, hvor landet ikke er så dyrt.

Der udtales en tak til de to kredsdagsmænd, fordi de mødte, hvorefter der vedtoges en henvendelse til kredsdagen om, før der vedtoges noget andet projekt, at bygge en småbane, som udgår enten fra Gramby eller Toftlund, berører byerne Højrup, Spandet Roager, Gånsager, Vodder, og får endestation enten i Brøns eller Skærbæk.

Denne henvendelse fik 70 underskrifter. Såvidt referaterne. "Schleswigsche Grenzpost" tilføjer endvidere, at en ved mødet foretagne afstemning, stemte alle de tilstedeværende for anlægget.

Om dette er korrekt har vi ikke fået stadfæstet. Men en ting er såre mærkelig. Det er det forholdsvis store tal af embedsmænd og nybyggere, der arbejder for planen, mens der foruden Vilhelm Schmidts udførlige og bestemte og et par andre mænds kortere udtalelser savnes offentlige meningsytringer fra egnens mænd i tilstrækkelig omfang til, at der kan dannes en anskuelse om den almindelige mening.

Mødet i lørdags kan derfor ikke siges at have givet et fyldig billede af stemningen. Der skal således blot anføres , at der fra de store landsbyer Brøns og Skærbæk ikke lød en eneste røst i sagen, undtagen fra Brunsbüttel indvandrede bygmester Poehlemann. Nævnte mand er desuden særlig interesseret i anlægget, da han antagelig vil indsende tilbud om opførelse af stationsbygninger.

Vi ved desuden af privatsamtaler med folk på egnen, der kan have en begrundet mening om sagen, at de i øjeblikket stiller sig meget kølig overfor dette spørgsmål, der så vidt man kan skønne, også foreløbig må lægges til akterne, da projektet de første år turde være håbløs. Afskrift af dagbladet Modersmålet.

 Lokalhistorisk forening for Højrup sogn