Kugleregn over egnen – propelvinge fra amerikansk super flyvende fæstning -

Maskinen blev skudt ned den 26. februar 1945.
Det var en amerikansk flyvende fæstning af typen B 17, med 9 mand ombord.

Forskellige mennesker fra Højrup fortæller følgende historie: 

En amerikansk 4-motors (3 propelvinger på hver motor) super flyvende fæstning – bombemaskine med maskingeværskytter for og agter og i bund og top – bliver ind over Fladbælle angrebet af tyske jagermaskiner hjemmehørende på den nyanlagte flyveplads i Skrydstrup. Der udkæmpes et veritabelt luftslag, hvor folk i Højrup må søge dækning for maskingeværkuglerne fra luftkampen – kugler som gennemborer tage på stalde og lader.

Den angrebne amerikanske bombemaskine bliver beskudt og motorer bryder i brand.

Besætningen (måske op til 8-10 mand) må forlade maskinen med faldskærm, redder og opholder sig på egnens gårde indtil de hjælpes ud af landet.

Maskinen falder ned i Præstemosen. Vragrester spredes over et større område.

Tyske soldater kommer hurtigt tilstede og afspærrer området.

Se mere om B17 44-6461 wwww.airmen.dk/p400.htm

Og så fortæller Kaj Christensen (Møbelkaj), Stensbækvej, følgende:

 Jeg var 9 år gammel og boede i Toftlund, hvor min far var skomager.

Dagen efter nedskydningen af den amerikanske bombemaskine, cyklede Knud Lau og jeg – naturligvis som de nysgerrige drenge vi var – ud til nedslagsstedet.

Vi kunne ikke komme tæt på vraget, men fandt en propelvinge, som vi fik op på den varecykel ( en LongJohn) som Knud cyklede på, og tog den med os hjem.

Den stod nogle dage hos Knud, det var jo ham, der havde haft cyklen, som kunne transportere propelvingen, men jeg ville så forfærdelig gerne have den – og Knud ville gerne have et par nye gummistøvler. Min far forhandlede gummistøvler og dermed kom bytteriet i gang.

Knud fik gummistøvler og jeg fik propelvingen. Den har fulgt mig siden.

Vi har haft den stående ude i vores have og den amerikanske kaptajn på den nedskudte bombemaskine besøgte engang i 1990-erne egnen her. Han var på nedslagsstedet og beså propelvingen i min lade.

Da aftalte vi, at han måtte få den, hvis han kunne få den med sig hjem til USA. Det viste sig at være for besværligt, så derfor er den i min varetægt endnu. Men hvis den kunne blive placeret på åstedet ville det være det rigtige.

Derfor står den nu ved nedslagsstedet i Højrup Mose.