Arnum Ungdomsklub

Så er vi blevet færdig med denne sæson.

Vi har haft ca. 35 medlemmer, som er kommet trofast i klubben. Vi har lavet forskellige aktiviteter, været nede i skolekøkkenet og lavet mad og bagt fastelavnsboller.

Vi havde en styling aften, hvor alle pigerne prøvede at få sminke på, og der var der også lige et par enkelte drenge, som syntes det var sjovt.

Vi har været på juletur til Kolding, som er ganske populær blandt vores medlemmer. Det er bare  en kanon dag, hvor vi kan være sammen på en helt anden måde.

D. 18/03 havde vi vores årlige klubfest for 6. klasse, hvor der var børn med fra Gram og Fole. Det var en rigtig god aften med mange aktiviteter.

Som vi alle ved lukker vores skole her til sommer, og børnene skal skifte skole, og alle skal nok ikke gå på samme skole. Derfor er det også en glæde at vi kan fortælle: Vi har fået lovning på, at vi kan fortsætte klubben næste år, så vi kan tilbyde børnene at komme derned to gange om ugen og være sammen med deres kammerater.

Vi vil gerne takke forældrene for kørsel, det er bare dejligt at I vil hjælpe os, når vi skal ud at køre. Tak til alle medlemmerne for en rigtig god sæson, og vi håber at se jer igen til næste sæson.

Venlig hilsen Thomas S, Mette, Thomas M og Marianne

Opdateret 29-04-2011

Home-ikon  Home  Grøn Prik  Ansvarlig  Grøn Prik  Sitemap  Grøn Prik  Kontakt