Båltalen 2023

Båltale Skt. Hans 2023, Arnum

”Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd, skal hver udenvælts fjende beredte os kende”.  En tekst som vi kender fra vores alles midsommervise.

Sorte skyer er trukket op over vores verdensdel. Under 1000 km væk herfra kæmper et land for dets selvstændighed. Det er ikke kun deres kamp, det er vores alles kamp. Sidste gang Europas ledere vendte den anden kind til var udkommet forfærdeligt. Det trækker spor helt op til vores tid. Den pris som vi betaler for at hjælpe Ukraine, er dog ikke på nogen måde at måle op imod den pris Ukrainerne selv betaler.

Vi kan mødes her i aften trygge, blandt venner, bekendte, naboer. Men det er en ny og anderledes virkelighed vi skal til at vænne os til. De af os som kan huske det, kommer sikkert til at tænke på den kolde krig, der kom faren også østfra, selvom den i dag virker knap så skræmmende som dengang.  Vi har i vesten forstået at få de nye demokratier fra den tidligere østblok ind i vores indercirkel.

Netop det faktum bruger Putin som en retfærdiggørelse af sin aggression, vesten er kommet for tæt på. Modsat mener vi jo nok at Putin har fjernet sig for meget fra os. Det store fællesskab skal stå sin prøve nu, imod splid og ufred. Alle de flotte ord, skal omsættes til handling, inden det er for sent. Det store spørgsmål er måske, er vi villige til, på den lange bane at betale prisen for fred?

Et andet fællesskab, et meget mindre fællesskab, er det vi er en del af i aften. Vi har i aften alle sammen valgt at forlade ligusterhækkens nogle gange alt for trygge rammer. Vi hilser og snakken går lystigt på denne traditionsrige Skt. Hans aften. Netop traditioner kan vi jo godt få brug for i en tid hvor alting går stærkt!

Der findes nu 100 eller derover – kønsidentiteter, det kan godt virke temmelig forvirrende for en 50 årig juletræsavler fra Arnum…. Men her i aften er onlineplatforme og SO-ME afløst af den nære menneskelige relation. Jo, det går stærkt derude, udenfor Arnums byskilte.

En landsby som vores kan for nogen måske virke kedelig, men for vi som bor her, er historien en helt anden, hvor andre ville bruge netop ordet kedelig, mener vi jo nok bare at her er roligt – Og dét er faktisk helt ok!
Vi kan nemlig noget, sådan en ”kedelig” landsby. Vi kan nemlig det vi oplever i aften, det nære menneskelige fællesskab. Selv om man kommer ene her til fest, er ingen af os alene her.

Nogle gange er vi også et arbejdsfællesskab, når vi vil have noget gjort her i Arnum, så gør vi det nemlig selv. Det er også nødvendigt når man som vi gør, bor længst imod vest grænsende til Esbjerg. I en kommune der gerne vil bryste sig af at være en del af trekantområdet….

Ildsjæle, dem har vi mange af, vi skal huske at hylde dem alle, også de som ikke får en sognepris. Vend jer rundt se på denne smukke park, med dens krolfbane, bålhytte, blomster, nogen har været flittige.

Vi så igen i år en flot og velbesøgt byfest i Arnum, opbakningen var rigtig god. Mange gamle Arnum børn kom hjem og deltog i festen lørdag aften, flotte arrangementer dagen igennem – vejret var godt og stemningen høj. Ildsjæle tog fat og gjorde en forskel.

Vores lille Torv gør ikke sig selv rent, vores genforeningssten heller ikke. Der skal tjekkes jule lanterner inden de bliver hængt op af frivillige, som gerne bruger en lørdag på ophængning, selvom arbejdet her nok er den mindste del. Arnum Posten ved jeg der bliver lagt mange timer i. Lokal historisk, hvor alle vores nære historie bliver delt og bevaret til eftertiden. Nutid og fortid, – begge begreber fortæller vores fælles historie. Så når noget lykkedes, ting rejser sig på ny, eller kommer igen, år efter år. Er det fordi nogen har gjort en forskel!

Normalt vil vi jo nu tænde ild til bålet, ikke i år. Mon ikke også det går, tænk jer bare, der er jo som nævnt rigeligt som har travlt med at sætte ild til hele verden. Så mon ikke vi i Arnum kan fejre en Sankt Hans uden.

Med disse ord vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig glædelig OG fredelig Sankt Hans.

                                                                                                                                   – Anders Jochimsen